Det er direktør og ejerleder Poul M. Pedersen, PMPregnskab ApS t.v. og direktør Mikhael Sander Fogh, Revision Ry & Hammel Godkendt Revisionsaktieselskab t.h. udenfor vores lejede kontorbygning på Danmarksvej 30.
Skanderborg, juni 2023
Pressemeddelelse til vores kunder og øvrige forretningsforbindelser
PMPregnskab ApS på Danmarksvej 30 i Skanderborg er i stigende vækst med stadig stigende forespørgsel fra potentielle nye kunder. Selskabet, som er en konsulentvirksomhed inden for bogføring og regnskab og rådgivning, ejes af Poul M. Pedersen i Skanderborg.
Igennem 1-2 år har PMPregnskab ApS måttet være nødt til venligst at sige ”nej tak” til mere arbejde fra nye kundehenvendelser, idet vi ikke har overskydende ressourcer til at optage flere kunder. Det synes ledelsen i PMPregnskab ApS er ærgerligt for både de nye kunder og os. Derfor udvidede PMPregnskab ApS den 1. januar 2023 det gode samarbejde med selskabets revisor gennem rigtig mange år Revision Ry & Hammel Godkendt Revisionsaktieselskab, gående ud på, at de opgaver PMPregnskab ikke har plads til i organisationen kan klares og udføres af Revision Ry & Hammel, som har den nødvendige kapacitet og en væsentlig større organisation end PMPregnskab. Tiltaget har da også allerede kastet noget af sig, idet Revision Ry & Hammel i 1. halvår 2023 har fået nye kunder via det udvidede samarbejde med PMPregnskab. Hertil skal nævnes, at vi i forvejen havde og stadigt har en væsentlig del fælles kunder, hvor Revision Ry & Hammel udarbejder revisionsopgaven og skatteregnskabet.
Nu tages næste skridt af ejeren for PMPregnskab ApS som et naturligt led i et generationsskifte og for at klare den stadig stigende vækst, som PMPregnskab ApS er inde i. Poul M. Pedersen har solgt alle sine anparter i PMPregnskab ApS med overdragelsen til ny ejer pr. 01.07.23. Den nye ejer er naturligt nok Revision Ry & Hammel Godkendt Revisionsaktieselskab.
Det er en stor glæde for Poul M. Pedersen, at Revision Ry & Hammel har sagt ”ja tak” til at købe selskabet, idet vi har kendt hinanden og haft et rigtig godt samarbejde gennem mange år. PMPregnskab og Revision Ry & Hammel matcher hinanden godt, idet vi driver virksomhed efter de samme kærneværdier. Vi opnår en synergieffekt.
PMPregnskab ApS fortsætter efter den 1/7-23 med samme firmanavn og i uændret selskabsform og struktur blot med en anden ejer af anparterne og dermed selskabet, idet Revision Ry & Hammel fra og med 1. juli 2023 ejer selskabet 100%. Poul M. Pedersen fortsætter som adm. direktør under de nye ejere i PMPregnskab ApS.
Ejerskiftet får INGEN indflydelse for vores kunder, idet Poul M. Pedersen og Anette Pedersen fortsætter i driften og i administrationen som hidtil under de nye ejere og med kontor på Danmarksvej 30. Anette og Poul vil fortsat have den gode kontakt og dialog med vores kunder, og opretholde det høje serviceniveau. Så vi beder vores kunder tage godt imod de nye ejere.
Der vil i forbindelse med ejerskiftet blive inviteret til reception på Danmarksvej torsdag, den 7. september 2023 fra 15-18, hvor I vil få lejlighed til at hilse på de nye ejere. Invitationen udsendes senere og annonceres i lokalavisen Ugebladet Skanderborg. Så vi håber, I allerede nu vil sætte X i kalenderen.
De bedste hilsner
Direktør og ejerleder
Poul M. Pedersen
PMPregnskab ApS
De bedste hilsner
Direktør
Mikhael Sander Fogh
Revision Ry & Hammel
Godkendt Revisionsaktieselsk.